Aftengudstjeneste og foredrag

Velkommen til aftengudstjeneste i Borup Kirke med efterfølgende foredrag i Sognegården v/ tidligere biskop Steen Skovsgaard

"Islams udfordring til folkekirken og den kristne tro"

Islam fylder mere end nogensinde i den danske hverdag, men hvordan skal vi som kristen kirke forholde os til islam? Det vil tidligere biskop Steen Skovsgaard tale om. Han mødte islam på nærmeste hold, da han i 26 år var sognepræst i Gellerup ved Aarhus. Siden har han beskæftiget sig indgående med emnet, som han lige nu fordyber sig i.

I sit foredrag vil han redegøre for forskellene på islam og kristendom og drøfte, hvordan vi kan og bør forholde os til forfulgte kristne.

Der er gratis adgang til arrangementet.

Gudstjenesten begynder kl. 19.00 søndag d.  21. januar